Hvert lærred er en følelsesmæssig kartografi.
Jeg maler grænsen mellem kaos og orden - tærsklen, hvor fornuft møder vanvid, hvor følelse bliver til form. Mit arbejde er ikke illustration; det er udgravning. Hver overflade rummer en rekord af bevidsthed: anspændt, transcendent, liminal, paradoksal.
Dualiteten i centrum af min praksis er ikke et tema, jeg illustrerer udefra. Det er tilstanden, jeg maler indefra - den samme ustabilitet, der gør os til mennesker, gengivet i pigment og skala.
At samle dette værk er at holde et kort over det indre territorium - ikke dekoration, men dokumentation.